Choko/Orange

Choko/banan tærte m. karamelmousse 🍌

Så er jeg klar med chok/banan tærte med lækker karamelmousse !

Den var egentligt tiltænkt som et forsøg, men den blev faktisk bare rigtig god også tænkte jeg, at jeg ville dele den med jer.

Tærten blir ekstra god hvis du laver den dag før, så kommer banan smagen rigtig frem.
Husk brug gerne ( meget gerne) modne bananer 🍌

Disse redskaber/form skal du bruge :

Rund silikone form str. 16 cm
rund perforeret bagering str. 18 cm

( har du ikke mod på en perforeret bagering, så tager du blot en helt alm smuk tærteform)

Chokolademørdej:

160 g mel
20 g mandelmel
50 g flormelis
20 g kakao
100 g blødt smør
1 æg
1/2 tsk vaniljesukker

Banan Mazarin:

100 g marcipan
80 g rørsukker
60 g blødt smør
1 spsk. mel
1 æg
100 g modne bananer

Karamelmousse:
1 dåse karameliseret kondenseret mælk ( vi skal bruge 250 g)
3 blade husblas
3 dl Soyafløde ( Mærket Alpro) / du kan bruge piskefløde istedet
1/2 tsk Vanilje Beanpaste

Pynt:
Karamel fudge fra Dr. Oetker

Start med at lave din karamelmousse, den skal skal på frys og sætter sig godt.
Du kan bruge hele din karamelmousse og så vil du få et højre lag på kagen, men du kan også slå 2 fluer med et smæk, og bruge 1/2 af moussen til denne kage og læg resten af moussen i små dessert glas eller vand glas og brug som en ekstra dessert – hopper du ud i det, skal glassene bare på køl og ikke frys.

Karamel mousse :
Husblas ligges i koldt vand.
Varm din karamel fra dåsen og din vanilje, i en tykbundet gryde – rør hele tiden, det kan hurtig brænde på.
Karamelen skal varmes op, så den er lige under kogepunket.
Vrid husblas og røres i din varme karamel.
Stil den til afkøling til den er lille finger varm.
Pisk nu din fløde til en let skum, den skal kun lige trække spor.
Vend fløden i karamel af 2 omgange.
Hæld din karamelmousse i din runde silikoneform og sæt den i fryseren et par timer, ideelt gerne natten over, så få du et smykker snit, når du tager den ud af formen.

Chokolademørdej:
Ælt alle dine ingredienser i en foodprocesser til en ensartet dej.
Ælt den kort på bordet, som den samler sig.
Læg din chokolademørdej på køl i køleskabet så den sætter sig, gerne et par timer. Har du ikke tid, smide den i fryseren i små 30 min.
Rul din mørdej ud på et stykke bagepapir og udstik din perforeret bagering i dejen, LAD endelig formen være på bunden !!
Tag den restende chokolademørdej og rund ud i en lang pølse og rul den flad. Mål nu højden på din bagering og skærer en strimmel af chokolademørdejen og sæt den rundt langs kanten på den perforeret bagering. tryk ganske let, så mørdejen, sætter sig ind i de små huller.

Tænd ovnen på varmluft 200 grader

Banan Mazarin:
Ælt alle ingredienserne, sammen i en mini hakker, til en ensartet lækker creme.
Kom banan mazarinen ned i din chokolademørdej og bag tærten i 20 min.

HUSK! – fyld ikke din tærte helt op, banan mazarin`en vil hæve lidt op.

Når tærten er færdig, skal den afkøle helt af inden karamelmoussen kommes på.

Tag karamelmoussen ud af din form og læg den pænt på tærten.
Pynt kagen som du ønsker, jeg har lagt små karamel fudge fra dr. oetke – de er fantastiske !

Go fornøjelse
Tanja


Ingen kommentar endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Send mig en kommentar lige her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Choko/Orange